Modul 3 Obligatorisk opgave 1- Jacob
Afleveret af team: Rikke Posselt, Kenneth Fjord, Tanya Lind & Jørgen
SUPERBESTS KØDSKANDALE
Disposition:
1) Kort redegørelse for begreberne stat, marked og civilsamfund
2) Kort redegørelse for Superbests kødskandale
3) Ulrik Becks teori om risikosamfundet
4) Empiri og analyse af kødskandalen
5) Konklusion
1) Kort redegørelse af begreberne stat, marked og civilsamfund:
Regeringsførelse som et flerdimensionelt fænomen refererer til de mønstre af organisatoriske interaktioner, der involverer indbyrdes afhængige aktører fra stat, marked og civilsamfund, med det formål at tilfredsstille kollektive menneskelige behov i et skiftende og kompleks miljø. Især i den offentlig styring i det moderne samfund involveres interaktioner af aktører fra stat, marked og civilsamfund, der hver repræsenterer forskellige og ofte modstridende kilder til magt, værdier og normer ( Figur 1.1). Kødskandalen er ingen undtagelse hvor man kan se sammenstød mellem forskellige aktører og værdier fra regeringen, marked og civilsamfund. (Lund & Meyer, 2011, sidetal mangler i kompendium)
Stat, marked og civilsamfund
Statens opgaver styres af den politiske proces og er til for at sikre orden, demokrati, sundhed, uddannelse, infrastruktur og social velfærd, gennem love og regler (offentlig ret, kommunestyrelsesloven m.m). Statens opgaver finansieres gennem skatter og afgifter.
Markedet opererer efter at skabe profit. Markedet bevæger sig indenfor mange områder: Handel, fiskeri, produktion, spekulation, offentlige tilskud mm. Markedet er begrænset af skatteret, konkurrencelovgivning mm.
Civilsamfundet kan inddeles i to, det private og foreningslivet. Det private er de selektive personlige mål, man opererer efter. Her er det købelovgivning, arveret osv. man begrænses af, samt de sociale bånd, normer og personlige værdier. Foreningslivet styres primært af frivilligt arbejde, og reguleres af egne bestemmelser. (Klausen, Kurt Klaudi, Årstal uvist), s. 120)
2) Kort redegørelse af kødskandalen:
I september 2009 afslørede DR1 i programmet Kontant at supermarkeder ompakkede deres hakkede kød og gav det nye produktions og holdbarhedsdatoer i strid med gældende lovgivning. I 8 ud af 12 Superbest butikker blev kødet ompakket. Også Kvickly blev taget i datosnyd. I programmet lovede Superbest bod og bedring, men da Kontant undersøgte butikkerne igen en måned efter fandt de stadig ompakket kød og desuden svinekød i det hakkede lam både hos Superbest og Magasin. Alt tegnede på snyd, idet mængderne af svin i lammekødet var større end at urengjorte maskiner kunne være forklaringen. Der var også snydt med fedtindholdet í både Magasin og Superbest i nogle tilfælde var fedtprocenten det dobbelte af det deklarerede. Der blev indledt undersøgelser af Superbests butikker fra Fødevarekontrollens side, som fandt samme resultat som Kontant og det blev uddelt bøder og nogle butikker blev politianmeldt. (Kontants udsendelser, september og oktober 2009)
Tilliden fra forbrugerne dalede, og kunderne svigtede Superbest. Otte måneder efter Kontants afsløring havde Superbests 220 butikker tabt 20% af omsætningen på kød, samlet et forventet tab af fortjeneste på minimum 100 mio. kr. (Berlingske Business, 20. oktober 2009)
Politisk havde sagen også konsekvenser. Fødevarestyrelsen påbegyndte en kontrolkampagne i oktober 2009 for at komme snyderiet til livs. Kristen Touborg (SF) indkaldte fødevareminister Eva Kjer Hansen i samråd om sagen (Altinget 30. september 2009).
http://www.business.dk/foedevarer/koedskandale-koster-superbest-100-mio
Sagen inddrog stat, marked og civilsamfund. Vi vil undersøge samspillet mellem disse i forhold til kødskandalen med inddragelse af Ulrik Becks teori om risikosamfundet.
3) Ulrik Becks teori om risikosamfundet
Den tyske sociolog Ulrik Beck beskriver i sit hovedværk “Risikosamfundet” fra 2004 hvordan overgangen fra det industrielle samfund til risikosamfundet betyder at positivitet over de industrielle fremskridt er skiftet ud med ængstelse for miljøkrise. Vi er blevet refleksive og selvkritiske og tager ansvar for egne handlinger og fokus er konstant rettet mod at forsøge at beskytte sig selv imod de risici vi møder ( fx. arbejdsløshed, sygdomme m.m). Der vil hele tiden komme fremkomme nye risici, og vi vil aldrig kunne beskytte os helt.
Samtidig er tidligere tiders magtpositioner skiftet ud med en mere kompleks magtfordeling, hvor institutioner og organisationer også er med til at sætte den politiske dagsorden. I det industrielle samfund havde det politiske system magt og legitimitet i sig selv, men i risikosamfundet er politisk magt, videnskab og eksperter ikke nok til at sikre sig politisk legitimitet, og i denne sammenhæng kan interesseorganisationer vise sig ekstremt magtfulde. Det er det som Ulrik Beck kalder for subpolitik. Enhver kan få del i magten, der ligger åben for alle. Det normale systems magt, der var legitimeret af blandt andet videnskab og eksperter bliver med subpolitik udskiftet af den almindelige mands rationalitet. (Grolin, Jesper, 2004, s. 269 -270).
4) Empiri og analyse
Dette program fra DR Kontant satte kødskandalen i gang i september 2009:
Dette program fra DR Kontant satte yderligere skub på skandalen i oktober 2010:
Det er tydeligt at civilsamfundet påvirker kødskandalen, ved at forbrugerne svigter Superbest, med faldende omsætning af kød og svigtende indtjening til følge. Risikoen for at blive syg af gammelt kød medfører at forbrugerne går fra at være passive til politiske forbrugere. Dette er en direkte påvirkning af markedet, i dette tilfælde Superbest, i kraft af manglende omsætning/indtjening.
Mobilisering af civilsamfundet sker i høj grad ved hjælp af massemedier. Danmarks Radio skabte historien, formidlede den bredt ud og holdt historien i live ved blandt andet at vende tilbage med nye undersøgelser. Ydermere betyder den nye teknologi, internettet, at historien fortsat er tilgængelig både i tekst og video og billeder, og kan findes med et klik. Med formidlingen af det som Grolin i kronikken kalder en storyline, altså en forsimplet kommunikering af problemet, hvem der har foråsaget det og hvordan det kan løses kan forbrugerne mobiliseres til bl.a. at boykotte Superbest (Grolin, Jesper, 2004, s. 279). Forklaringen i den store effekt på forbrugsadfærden ligger altså blandt andet i en succesfuld storyline og i en fortsat kommunikation af problemet. Storylinen har mobiliseret forbrugerne og den gentagne brug af historien fastholder forbrugerne aktive boykot af Superbests kødprodukter. Altså glemmer forbrugerne ikke.
http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/ECE1726057/koedskandale-hos-superbest-er-ikke-tilgivet-af-kunderne/
http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/ECE1726057/koedskandale-hos-superbest-er-ikke-tilgivet-af-kunderne/
Kødskandalen breder sig til det politiske niveau (staten). Forbrugerne føler sig svigtet af det politiske system, der skal sikre en fornuftig fødevarestandard i Danmark og DR Kontant peger blandt andre på at fødevarekontrollen ikke fungerer og at Fødevareministeren har overhørt advarsler. ( http://www.dr.dk/DR1/kontant/2009/10/27140637.htm )
Staten forsøger, gennem kontroller udført af Fødevarestyrelsen, at mindske forbrugernes risiko for at købe fordærvet kød, samt at genvinde tilliden hos vælgerne.
Disse kontroller udført i 2009 -2010 viser et fald i overtrædelser:
Resultater af Fødevarestyrelsens kødkampagne 2010
Ydermere skal Fødevareminister Eva Kjer Hansen forklare sig i et samråd indkaldt af SF. Disse tiltag er desuden til for at forsøge at genskabe systemets legitimitet hos vælgerne. Dog må det til en vis grad siges at slå fejl, da forbrugerne længe efter stadig svigter Superbest. Eftertiden har også vist at denne skandale er blevet efterfulgt af mange andre fødevareskandaler, der er med til at undergrave tilliden til statens sikring og kontrol af fødevaresikkerheden. ( http://www.dr.dk/DR1/kontant/2009/10/20155758.htm )
Superbest tager ansvar for deres fejl, og som direkte konsekvens heraf vælger de at fyre de medarbejdere, der har begået fejl og systematisk snyd. De undskylder desuden gennem en større kampagne og iværksætter intern kotrol og hyrer eksterne kontrollanter. (http://politiken.dk/forbrugogliv/ECE829349/superbest-gaar-bodsgang-undskyld/ ) .
Dog må Superbests håndtering af sagen betragtes som et forsøg på at eliminere skaderne uden at indrømme fuldt ud. Der var tydelige tegn på systematisk snyd, altså kunne noget tyde på at fyrede slagtere blot adlød ordre fra højere sted. Dermed får Superbest i deres mangelfulde håndtering af sagen ikke genskabt tilliden til de svigtende forbrugere.
5) Konklusion
Ulrik Becks teori om risikosamfundet kan med fordel bruges til at forklare samspillet mellem stat, marked og civilsamfund i forhold til forbrugspolitikker i det moderne samfund. Teorien giver en udmærket forklaring af hvorfor en forbruger ændrer adfærd (fra passiv til politisk forbruger), men forklarer ikke hvorfor nogle problematikker bliver vigtigere at slås for end andre. Det kan begrebet storyline derimod afklare. Det handler om at have den simple, gode historie og den brede formidling deraf.
